En ny virus – en helt ny hverdag

Torsdag den 26. marts 2020 af Dorte Thomsen, administrerende direktør i SOS VIKAR A/S

 

De sidste tre uger er der sket store ændringer i Danmark grundet COVID-19 – også i sundhedssektoren.

Mange kommuner er gået i nødberedskab, og bestiller derfor få eller ingen vikarer. Der er generelt en stor bevågenhed på bemandingen for at mindske smitterisikoen.

Vi må være tålmodige, gøre os skarpe i ventetiden og sikre at alle samarbejdspartnere ved, at SOS VIKAR står til rådighed 24/7.
Vi arbejder godt med akutvagter i denne her tid, så tak til alle jer som er ekstra fleksible.

SOS VIKAR samarbejder med Vikarbureauernes Brancheforening og Dansk Erhverv. Vi kommer med væsentlige input og holdninger til situationen, ligesom vi svarer konstruktiv på alt organisationerne efterspørger. Det er meget vigtigt for os, at være i tæt dialog med de organisationer som har politisk indflydelse i den her vanskelige situation.

Vi arbejder målrettet for et aktivt samarbejde mellem kommuner og vikarbureauer. Vi skal sammen løse den her samfundsmæssige udfordring vi har i Danmark nu. Vi står som privatleverandør klar til at hjælpe med at passe på vores samfund, og det er vi jævnligt i dialog med kommunerne om.

Vi skal passe på hinanden, det kaldes samfundssind.

De bedste hilsner

Dorte Thomsen
Administrerende direktør i SOS VIKAR A/S